Vedtægter

.. vand er sundt ..

Maderup og Omegns Vandværk

Vedtægter


§ 1. Vandværket er et andelsselskab, som har til formål at forsyne medlemmernes ejendomme med vand, samt eventuelle nye forbrugere i vandværkets forsyningsområde.


§ 2. Medlemmerne hæfter alene med deres andel af gælden. Gælden deles ligeligt mellem alle andelshavere.


§ 3. Intet medlem kan udtræde af vandværket uden at betale sin andel af vandværkets gæld i forhold til pålignet vandafgift. Vandværket er tilsluttet:


”Regulativ for private vandværker i Nordfyns kommune” og: ”Foreningen af private vandværker på Fyn.”


§ 4.  Såfremt et medlem afhænder eller på anden måde afstår ejendommen, i hvilket der er installeret vand fra Vandværket, skal han drage omsorg for, at den nye ejer indtræder som medlem i hans sted. I modsat fald hæfter han fortsat som medlem.


§ 5. Vandværkets medlemmer forpligter sig til at aftage hele deres vandforbrug fra Vandværket i henhold til regulativ for Søndersø kommune, og betale de til enhver tid herfor gældende afgifter, som skal dække afvikling af vandværkets nødvendige anlægssum, samt driftsudgifter.


Vandafgifterne skal indbetales 2 gange årligt:


15. maj og 15. november til vandværket.


Såfremt et medlem ikke har indbetalt vandafgift inden de nævnte datoer, er bestyrelsen berettiget til at afbryde vandtilførelsen til medlemmets ejendom, efter at der gennem anbefalet brev, er givet en frist på 15 dage. Vandværket er først pligtig til at retablere vandtilførslen, når medlemmet har betalt den skyldige restance., samt de omkostninger der er påført vandværket i forbindelse med administration, afbrydelse og retablering af vandtilførslen.


Et medlem, der på grund af restance med betaling af vandafgiften har fået vandtilførslen afbrudt, skal betale vandafgift i det tidsrum vandafbrydelsen har været afbrudt.


§ 6. Udtrædelse af Vandværket på anden måde end ved ejerskifte, kan kun ske ved ejendommens nedlæggelse (sletning som selvstændig bruger), i forbindelse med ekspropriation, ændring af vandforsyningsplan o.l.,for udsat vandforbrugende virksomhed ophører.


Før et medlems udtræden af vandværket, skal der betales de omkostninger der herved påføres Vandværket, herunder afbrydelse af vandtilførelsen, samt betale sin andel af Vandværkets gæld.


§ 7. Selskabets bestyrelse, eller den, der af bestyrelsen bemyndiges dertil, har mod behørig legitimation, fri adgang til medlemmernes ejendomme, når tilsyn med de til Vandværket hørende ledninger eller vandmåler nødvendiggør dette.


§ 8. Vandmåleren skal placeres i målerbrønd i forbindelse med stikledning ind til ejendommen.


§ 9. Vandværket og dets bestyrelse, skal efter bedste evne sørge for at vandværket holdes i konstant drift.


Vandværket påtager sig ikke ansvar for eventuelle afbrydelser, eller følgerne heraf for de enkelte medlemmer.


§ 10. Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.


§ 11. Generalforsamlingen er vandværkets højeste myndighed.

 

Generalforsamlingen holdes hvert år i marts, eller så hurtigt, det kan lade sig gøre, at få regnskabet klar. 


1.Valg af dirigent.

2.Formandens beretning for det forløbne år.

3.Regnskabsaflæggelse. 

4.Fastansættelse af vandafgift for det følgende år. 

5.Valg af bestyrelse, der består af 5 medlemmer, der vælges for 5 år. Et medlem afgår hvert år.


1.Valg for 2 år af en suppleant til bestyrelsen. 

2.Valg for 2 år af 2 revisorer. En afgår hvert år. 

3.Valg for 2 år en revisorsuppleant. 

4.Forslag fra medlemmer (der afgives skriftlig til formand). 

5.Eventuelt.


Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet. Eller når 25 % af medlemmerne stiller krav derom, med angivelse af dagsorden.


Indvarsling til generalforsamling sker ved annoncering i den lokale ugeavis.


§ 12. Intet medlem under 65 år kan nægte at modtage valg, dog kan et medlem fritages for valg i lige så lang tid, som vedkommende har siddet som bestyrelsesmedlem eller revisor.


§ 13. Beslutninger på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal uanset de mødtes antal.


Et medlem kan give skriftlig fuldmagt til et andet medlem, til at afgive stemme på hans vegne - max. en fuldmagt pr. fremmødt.


Til vedtagelse af vedtægtsændringer, eller opløsning af Maderup og Omegns Vandværk, kræves at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og at ¾ af de tilstedeværende stemmer for forslaget. Vedtages forslaget med den nævnte kvalificerede majoritet, uden at halvdelen af vandværkets medlemmer er til stede, skal bestyrelsen inden 14 dage, derefter med 8 dages frist, indvarsle til en ny generalforsamling.


Såfremt forslaget også denne gang vedtages med ¾ af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer, er forslaget gyldigt vedtaget, uanset de mødtes antal.


§ 14. Bestyrelsen konstituerer sig selv for et år af gangen, med formand, kasserer og sekretær.


Beslutninger inden for bestyrelsen træffes efter stemmeflerhed.


§ 15. Bestyrelsen kan med bindende virkning for Vandværket optage lån eller kassekredit, som er nødvendig for vandværkets drift, inden for en beløbsramme på højest 400.000,00 kr.


Større lån skal godkendes af en generalforsamling.

 

§ 16. Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå overenskomst med grundejende institutioner, der af særlige årsager ikke kan tegne sig som medlemmer af Vandværket, om levering af vand fra vandværket på vilkår, der ikke må være billigere end de vandafgifter, Vandværkets medlemmer skal betale.


Maderup og Omegns Vandværk, marts 2018.


Copyright  ©  All Rights Reserved